Akupressurpunktet som giver stilhed og fred i sindet og reducerer skadeligt stress

Yin Tang påvirker især det præfrontale cortex, foran i hjernen. Området som hos mennesket er meget aktivt, fordi det står for beslutningstagning, udtrykkelse af personlighed og tilpasning af social adfærd. Stresshormonet kortisol svækker dette område. Derfor kan det være svært at træffe beslutninger efter lang tids stress. Akupunkturnåle kan effektivt behandle dette område. Men selvbehandling derhjemme med akupressur kan også gøre en stor forskel. Bare gå i gang med at stimulere Yin tang på dig selv. Du kan stryge massere eller mentalt holde fokus på akupressurpunktet mens du mediterer. Der er mange muligheder.

Brug akupressur på dig selv allerede fra i dag

Denne kvinde er igang med at behandle sig selv med akupressur i panderegionen, hvor der sidder en del akupressurpunkter. Et af dem er stillepunktet, som kan forbedre din søvn, afspænde øjnene og fjerne stress. Men hvordan gør man det lige? Der er mange måder punkter kan stimuleres på. En af dem er at presse ind på punktet og holde trykket i et kort stykke tid. 30 sekunder er godt. 1,5 minutter er endnu bedre. Kroppen er intelligent og nervesystemet skal nok reagere på dine tryk.

Selvbehandling gør en stor forskel

Jeg underviser mere og mere mennesker i at behandle sig selv med akupressur. Metoden kan gøre en stor forskel på vores helbred, hvis den bliver brug regelmæssigt. Tryk har mindre effekt end nåle, fordi nålen har direkte indvirkning på underliggende nerver. Men følenerverne i hudens overflade overfører effekten fra fingertrykket videre ned til hudens nerver – og har styrke nok til at give den nødvendige påvirkning til nervesystemet. Gå bare i gang og mærk hvad det gør ved dig.

Der vil ske en biokemisk forandring, hver gang du trykker på dig selv.