Efteråret er i luften. Gør det her inden vi træder ind i den koldere tid.

I ildelementet har vi både sommeren og sensommeren. Sensommeren er tiden hvor vi høster, spiser naturens gaver – for at styrke kroppen inden det rigtig bliver efterår og vinter.

Ok, fint nok, men hvad skal jeg gøre inden det bliver efterår?

Efteråret hører til metalelementet, som er tiden, hvor vi skal give slip på det gamle. Det er en udskillelsesproces, hvor lungerne og tyktarmen er de to vigtigste medspillere. Du kan hjælpe dem ved at rydde op i relationer, i dit hjem, i oplevelser du har haft igennem sommeren og selvfølgelig ved at skabe klarhed i dit liv på alle mulige tænkelige måder. Puds vinduerne, smid gamle ting og koncepter ud, som ikke fungerer mere, sig fra over for mennesker, som giver dig blokeringer i kroppen og dræner din energi – og få styr på økonomien. På den måde du får tryghed ind i kroppen. Det vil hjælpe dig. Mærker du at du pludselig trækker vejret dybere ned i maven, er det tegn på at du har gjort noget rigtigt.

Hvad er meningen?

De 5 elementer som du ser på billedet er forbundet. De nærer hinanden og understøtter hinanden. De er også dybt afhængige af hinanden og holder lidt øje med hinanden. Problemerne opstår når du ikke får realiseret dig selv i et af elementer. Så vil du gå imod naturkræfterne. Hvis du fx ikke får gjort “giv slip arbejdet” i Metalelementet, kan du ikke komme ordentligt videre ind i de gaver, som det næste element (som er vandelementet) har at tilbyde. I Vandelementet, som er vinterens energi, finder du regenerationsfasen, hvor kroppen lader op i de dybere strukturer (knoglerne og marven) . Sørg for at give slip i Metalelementet, så du får styrke om vinteren, som so  leder dig videre til forårsenergien, hvor du skal springe ud og starte en ny cyklus. Efteråret kan være en sorgfuld periode, fordi du skal give slip. På samme måde som træerne slipper bladene, skal du gøre det samme.