Styrk dit helbred med meditation

Stilhed og meditation kan sænke blodtrykket, styrke hjernen, forbedre nattesøvnen, reducere stress, angst og depression. Fordelene er utallige. Ved at praktisere meditation blot 5 minutter daglig vil du opnå et bedre helbred og et rigere liv. Petro Mielczarek fortæller om kunsten at slappe af og give dig tips og tricks til hvordan du gør meditation nemt, sjovt og spændende at praktisere i hverdagen. Et lærerigt, spændende og humoristisk foredrag, hvor deltagerne ikke kommer til at kede sig.

…………………………………….

Alle var begejstret. Jeg hørte udsagn som “Fantastisk”, “Rigtig Godt”, “Kanon”.

Tove Jørvang, formand, Ældresagen Aarhus C

…………………………………….

Det blev til 2 timer hvor alle sad tryllebundet til deres stole, et foredrag der skiftede mellem, hvordan oplever vi hverdagens larm, hvordan overlever vi – og hvordan videre. Det er en person vi helt sikkert vil invitere til at holde et foredrag om et af de andre emner han har i sit program.

Christen Jespersen, formand, Ældresagen Aarhus N

…………………………………….

Om foredragsholderen

Petro Mielczarek er uddannet inden for kinesisk medicin og har praktiseret meditation og meditation i bevægelse siden 1999. Han åbnede sin første klinik i 2003, hvor han i mange år har hjulpet folk med at finde indre ro og styrke deres helbred. Under foredraget fortæller han om sine erfaringer med hvordan indre ro kan bruges som medicin. Tilgangen er praktisk og enkel, så alle kan være med.